Dokumentarfilmen: "DMT Optagelse af en privat ryge session et sted i Danmark"


Denne dokumentarfilm optog jeg sammen med en flok venner i efteråret 2015. Jeg redigerede siden filmen og lagde den op på Psychedelias Youtubekanal.



Dette er hvad jeg skrev under filmen på Youtube:
Dette er en dokumentarfilm som skildrer en moderne psykedelisk ceremoni i Danmark. Vi følger fire personer som ryger DMT (N,N-Dimethyltryptamin), - et af de stærkeste psykedeliske substanser man kender, og undervejs fortæller deltagerne om deres oplevelse, og hvad de får ud af den.
Ceremonien bliver afholdt i en Lavvu, - et samisk spidstelt, hvor der er bål i midten. Lavvuen er blevet slået op et sted i den danske natur, hvor der er ro og fred til at strække sin bevidsthed og mærke uendeligheden skylle ind.
Filmen blev optaget ved, at kameraet blev placeret foran den person som skulle ryge, og herefter blev det blot tændt. Derfor forsvinder folk af og til ud af billedet, idet deltagerne lagde mere vægt på at deltage i ceremonien, end på at holde kameraet og filme. Man kan dog sagtens forstå og mærke hele den stemning som ceremonien er præget af, da der også er lagt psykedeliske visuals ind efterfølgende i filmen, som skal give seeren en oplevelse af hvordan det er at ryge DMT.
DMT har været kendt og brugt af mennesker i bl.a. sydamerika i flere tusind år, og er en af hovedingredienserne i den hellige bryg Ayahuasca. Ayahuasca ceremonier bliver idag praktiseret overalt i verden.
DMT er ulovligt at indtage i Danmark, på trods af at det produceres i den menneskelige krop. Det er derfor uvist om det virkelig ER DMT som er i piben, eller om den filmede ceremoni blot demonstrere hvordan det kan se ud når man ryger substansen. Se selv og bedøm ;-)
Jeg håber, at jeg med denne film kan være med til at oplyse og inspirere dem der søger denne oplevelse.
Husk: Viden gør kræsen!
Fanny - psychedelia.